Valg til kredsstyrelsen

Afstemning
I forbindelse med Aalborg Lærerforenings generalforsamling fredag den 20. marts 2020, er der valg til kredsstyrelsen for perioden 1. april 2020 - 31. marts 2022

Hvis du brænder for politisk foreningsarbejde, har du mulighed for at stille op til en af de syv poster i kredsstyrelsen, som består af formand, næstformand og fem øvrige kredsstyrelsesmedlemmer.

Kandidater der stiller op til kredsstyrelsesvalget, har mulighed for at få et indlæg i kredsens elektroniske generalforsamlingsblad, der forventes udsendt til alle medlemmer i løbet af februar 2020. Det er ligeledes muligt at få en valgvideo på Aalborg Lærerforenings hjemmeside.

Det skriftlige indlæg til det elektroniske generalforsamlingsblad må maksimalt være på 2000 tegn med mellemrum. Herudover må der gerne fremsendes et vellignende digitalt foto til indlægget. Valgmateriale fra opstillede kandidater vil være tilgængelig på Aalborg Lærerforenings hjemmeside.

Indlæg og billede til det elektroniske generalforsamlingsblad, samt eventuel valgvideo til hjemmesiden skal sendes til: 153@dlf.org senest fredag den 7. februar 2020 kl. 12.00

Det er også muligt at stille op til ovenstående valg på selve dagen for generalforsamlingen.

Du kan se mere information mm om generalforsamlingen her

Aalborg Lærerforening

Emner

Målgruppe